Efterårsferie for hele familien
Efterårsferien står for døren, og vi har fyldt kalenderen med spændende aktiviteter for børn og deres forældre. Uanset om I er til skraldequiz, rumrejser, teater, musik eller kreativt genbrug, er der masser af oplevelser at gå på opdagelse i.
Af Katrine Jørgensen
Kulturpiraternes Skraldequiz – vind en præmie!
I hele uge 42 kan børn og voksne gå på jagt efter viden om affald og genbrug i Kulturpiraternes sjove ferie-skraldequiz.
Har du styr på, hvor syltetøjsglasset skal hen, eller hvordan du kan give en gammel bluse nyt liv? Kig forbi dit lokale bibliotek – Slagelse, Korsør eller Skælskør – lørdag d. 11. -19. oktober kl. 10-17 og deltag gratis.
Børneteater: Pyjamas Venner
Glæd jer til en magisk forestilling fuld af leg, venskab og fantasidyr.
To veninder inviterer børn og voksne ind i et eventyrligt univers med dyner, drømme og akrobatik.
Skælskør Bibliotek – mandag d. 13. oktober kl. 10.30-11.10
Alder: 4-8 år · Gratis, men kræver tilmelding HER
Rumrejsen – universet helt tæt på
Hop med ind i et oppusteligt planetarium og tag på en guidet tur blandt stjerner, planeter og galakser sammen med en naturvejleder fra Brorfelde Observatorium.
Skælskør Bibliotek – tirsdag d. 14. oktober kl. 10-13
Alder: 8-12 år · Gratis, men kræver tilmelding HER
Pyjamas Bio
Vi mødes i Kosmorama til en hyggelig halv time, hvor bibliotekaren læser højt, og der vises små film, mens vi putter med vores dyne og bamse – og selvfølgelig har vi alle nattøj på. Vi anbefaler at du køber billetter på forhånd for at undgå at blive mødt af et eventuelt udsolgt i døren. Det koster 10,- pr. næse at deltage, men bamsesnuder er gratis.
Kosmorama Skælskør - tirsdag d. 14. oktober 2025 kl.18:00 - 18:30
Tilmeld dig HER
Børneteater: Fra mig til dig
En poetisk og rørende fortælling om drengen Omar, hans drageflyvning og mødet med en ny verden.
Korsør Bibliotek – onsdag d. 15. oktober kl. 11:45-12:20.
Alder: 2-7 år · Gratis, men kræver tilmelding HER
Børnekoncert: Faster Cools Familie Diskotek
Kom og dans med, når DJ Faster Cool inviterer hele familien til en sprudlende dansefest med musik, teater og masser af energi.
Slagelse Bibliotek – fredag d. 17. oktober kl. 10.30-11.15
Alder: 3-9 år · Gratis, men kræver tilmelding HER
Workshop: Fra skrald til legetøj – Space Trashbots
Byg din helt egen fantasifulde robot ud af sjovt genbrugsmateriale sammen med kunstneren David Nielsen.
Slagelse Bibliotek – lørdag d. 18. oktober kl. 10-12
Alder: Fra 6 år · Pris: 20 kr. pr. deltager · Kræver tilmelding HER
Børneudstillinger
Snyd heller ikke dig selv for de tre børneudstillinger i efterårsferien.
Ta’ på tur i de danske farvande på Korsør Bibliotek
Har du styr på tang, hornfisk og søstjerner. Og er du glad for en frisk havbrise? Så besøg vores udstilling for børn på Korsør Bibliotek. Ta’ kutteren ud på det dybe vand og hjælp biologen Søren Havdrup med at lave spændende videnskabelige undersøgelser af havets mange dyr, fisk og sjove planter. Måske ser du en rødspætte og hører et marsvin kalde… Rigtig god tur, skipper:)
Vores solsystem og forbi – en rejse ud i det uendelige på Skælskør Bibliotek
Er du klar til at tage på en spændende opdagelsesrejse blandt stjerner, planeter og galakser? I vores nye udstilling på Skælskør Bibliotek kan du udforske det fantastiske univers, som vores solsystem er en mikroskopisk del af. Gennem sjove aktiviteter og spændende fortællinger kan du blandt andet lære om vores eget solsystemet og fjerne stjerner og galakser.
'Legedalen – Bliv venner med naturen' på Slagelse Bibliotek
”I Legedalen – Bliv venner med naturen" kan børnene blive venner med pindsvinet, egernet og det gamle egetræ i parken, og lære at forstå, at alle levende væsener – lige som du og jeg – har brug for mad og et sted at bo.
Bliv Kulturpirat!
Kulturpiraterne er en gratis kulturklub for børnefamilier. Som medlem får I løbende invitationer til aktiviteter, forestillinger og kreative workshops.
Læs mere og meld jer ind på www.kulturpiraterne.dk
Praktisk:
De fleste aktiviteter er gratis, men nogle kræver tilmelding – husk at tjekke arrangementernes detaljer på vores hjemmeside.
Kom og vær med til en uge fyldt med fantasi, fællesskab og sjove oplevelser for hele familien!
Oplevelser i efteråret til dig!
-
For alleRetro Gaming Flashback
Kom og prøv alle klassikerne! Dyst mod vennerne, eller vis ungerne hvordan man mestrer spil som BUBBLE BOBBLE, KICK OFF, PAC MAN, SUPER MARIO og mange, mange flere.GratisBiblioteket Slagelse
Gratis -
For alleBogsalg
Der er bogsalg, og priserne er som altid ganske små.GratisBiblioteket Slagelse
Gratis -
For voksneFællessang og kaffe
Syng og kom i godt humør! Har du lyst til at være med i et fællesskab med sang, kaffe og godt selskab – så mød op og vær med til at synge højskolesangbogens sange.
GratisBiblioteket Slagelse
Gratis -
For voksneAflyst // Bogcafé: Krimi og klima
Arrangementet aflyses desværre grundet manglende tilmelding // Er du glad for en bog der får hårene til at rejse sig, eller et hyggeligt mysterium du kan være med til at løse? Så kom og lyt med og bliv inspireret, når bibliotekarerne Heidie og Kirsten, dykker ned i anbefalinger indenfor de nyeste krimitendenser, krydret med et par anbefalinger indenfor genren klimafiktion.GratisBiblioteket Korsør
Gratis -
For voksneForedrag: Vibeke Wern - Ballettens forunderlige verden
Ballet er en kunstform, der med en lang historie og særlige teknikker, taler sit eget sprog. Kom med til en spændende eftermiddag, hvor Vibeke Wern vil gøre dig klogere på ballettens verden, så du bliver bedre klædt på til at se og forstå det helt særlige sprog.GratisBiblioteket Slagelse
Gratis -
For voksneStrik og lyt
Biblioteket og Strikkenet inviterer til en hyggelig aften med højtlæsning og strik hos Strikkenet, hvor vi forkæler dig med gode historier, særligt udvalgt af bibliotekar Anne-Sophie Olsen, og kyndig vejledning fra en af Slagelses dygtigste strikkere, Annette, indehaver af Strikkenet. Det eneste, du skal huske, er strikketøjet. På aftenen vil der være særlige tilbud på garn, opskrifter og strikkekits.20 DKK20 DKK -
For voksneLivestream: Kampen om vægten
Hvorfor er det så svært at tabe sig – og endnu sværere at holde vægten nede bagefter?
Menneskekroppen har gennem evolutionen udviklet et stærkt ”forsvar” af sin vægt og fedtmasse. Og særligt i en tid, hvor vi tyer til flere slankekure og mere medicin, går vores biologi til modangreb. Når vi forsøger at ændre kroppen, reagerer den prompte: stofskiftet sænkes, appetitten stiger, og hormoner påvirker hjernen til at søge energi.GratisBiblioteket Slagelse
Gratis -
For voksneLitteraturklub: Fremtidsfortællinger
Konflikter, overbefolkning, ressourcemangel – bekymringerne er mange, og udover førnævnte, er der også mange bekymringer om fremtidens teknologi.GratisBiblioteket Slagelse
Gratis -
For voksneLivestream: Nord Stream-sagen og kampen om havet
Sabotagen mod gasrørledningerne Nord Stream I og II i 2022 viste, hvor tæt sikkerhed, energiforsyning og havmiljø er forbundet. Geopolitik former ikke kun verdensordenen, men også vores brug og beskyttelse af havet.GratisBiblioteket Slagelse
Gratis -
For voksneFilmklub DOK
Filmklub DOK mødes den tredje torsdag i måneden. Her vises der udvalgte kort- eller dokumentarfilm med efterfølgende debat.GratisBiblioteket Slagelse
Gratis -
For alleUge 17 Quizzer
Ved du alt om dyr, er du ekspert i natur og har du helt styr på FN's verdensmål?
Så besøg dit lokale bibliotek i uge 17 og prøv kræfter med en af vores spændende quizzer. Måske bliver du den heldige vinder af en spændende, "grøn" præmie.GratisGratis -
For børnKrea: Fold origamifrøer
Hele uge 17 kan du folde fine origami hoppefrøer af sider fra kasserede bøger på dit lokale børnebibliotek. Vi bruger sider fra gamle, kasserede bøger, som ikke kunne repareres. På den måde får materialerne nyt liv i hænderne på små (og store) origamikunstnere.GratisGratis -
For voksneSynlig reparation: Broderiworkshop
Har du smidt et kedeligt, småhullet eller plettet stykke tøj ud? Så er du ikke alene – vi bør forbruge mindre, men hvad stiller man op med en hvid skjorte med ketchupstænker på?GratisBiblioteket Slagelse
Gratis -
For voksneFællesspisning i Skælskør
Kom med, når biblioteket inviterer til en sjov, hyggelig og lækker fællesspisning for folk i alle aldre.10 - 50 DKKBiblioteket Skælskør
10 - 50 DKK -
For voksneSynlig reparation: Broderiworkshop
Har du smidt et kedeligt, småhullet eller plettet stykke tøj ud? Så er du ikke alene – vi bør forbruge mindre, men hvad stiller man op med en hvid skjorte med ketchupstænker på?GratisBiblioteket Korsør
Gratis -
For voksneFællesspisning i Korsør
Kom med, når biblioteket inviterer til en sjov, hyggelig og lækker fællesspisning for folk i alle aldre.10 - 50 DKKBiblioteket Korsør
10 - 50 DKK