Biblio Bio 14

BiblioBio
BiblioBio
Der vises en skøn blanding af nyere og gamle film, de sjove og de alvorlige – alt sammen film, der spænder bredt.
Date
Tid
14:00 - 16:00
Pris
Billet: Gratis
Adresse

Stenstuegade 14
4200 Slagelse
Danmark

Det er december og Biblio Bio står i jule(u)hyggens tegn.

Billy bor sammen med sin opfinder far og mor i den lille by Kingston Falls. Han arbejder i den lokale bank sammen med den søde pige Kate.

Det er jul, og Billy har fået et nuttet kæledyr. Men det er ikke et helt almindeligt kæledyr. For han kan ikke tåle vand. Han kan ikke tåle stærkt lys. Og ikke mindst – han må aldrig fodres efter midnat.

Tre enkle regler. Lyder det nemt? Det er det ikke. For når reglerne brydes, begynder en kæde af begivenheder, som ingen havde forudset. Det bliver en jul Billy og hans familie og resten af Kingstons Falls beboere sent kommer til at glemme.

December måneds eftermiddagsfilm er en ikonisk film fra 80’erne, hvor juleidyl møder mystik og uventede overraskelser. Det er en historie, der blander humor, spænding og en snert af gys – og som har gjort filmen til en kultklassiker, elsket af generationer.

Kom og oplev en julefilm, der tør være anderledes. En film, der minder os om, at selv de mindste ting kan få store konsekvenser.

Produceret af Steven Spielberg og skrevet af Chris Columbus - manden bag de første Harry Potter film.

NB NB Visningen er flyttet fra den fjerde torsdag til den anden torsdag i måneden pga. julen.

Instruktør Joe Dante

USA 1984

Spilletid ca. 110 minutter

Biblio Bio 14 vises den fjerde torsdag i hver måned i samarbejde med Ældre Sagens lokalkomité i Slagelse. Denne måned er det rykket frem grundet jul.

Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig. Billetsalg åbnes 12. august kl. 10.00.